äHÚr sÚ Gu­ô: Gest ber a­ gar­i

Bl÷ndukanna BSk-464 frß Merkigar­i. Mysa (sřra) sem var­ til vi­ skyrger­ var mikils metin. H˙n ■ˇtti best ■egar h˙n var or­in tveggja ßra g÷mul og elds˙r og var m.a. notu­ til drykkjar. Ůß var blanda­ einum hluta sřru Ý elleftu hluta vatns og var ■a­ kalla­ tˇlftarblanda. Blandan var oft borin fram Ý bl÷nduk÷nnu eins og ■essari. Kannan er var­veitt Ý Bygg­asafni Skagfir­inga.
Gestrisni er dygg­ sem l÷ngum hefur veri­ Ý hei­ri h÷f­ ß ═slandi. A­ ˙thřsa fer­al÷ngum, gestum og ■urfandi fˇlki, a­ neita um skjˇl e­a Štan bita og a­ sřna nÝsku ■ˇtti me­al verstu glŠpa. Ůetta mß lesa ˙r fj÷lda sagna um fˇlk sem var­ ˙ti eftir a­ hafa veri­ ˙thřst e­a neita­ um h˙saskjˇl. Gekk ■a­ ■ß stundum aftur sem draugar og ßsˇtti heimilisfˇlk grimmilega. HÚr ß­ur fyrr vir­ast vissar serimˇnÝur hafa lo­a­ vi­ gestamˇtt÷ku, til dŠmis var ekki sama hvernig heilsast var og kvatt og viss regla var ß athŠfi og r÷­ atferlis. Jˇnas Jˇnasson frß Hrafnagili segir skemmtilega frß gestamˇtt÷ku Ý bˇkinniá═slenskir ■jˇ­hŠttir, en si­irnir ■ykja sumir hverjir ansi framandi n˙ til dags.á

Fyrirbo­ar gestakomu

Gestagangur einskor­a­ist ekki a­eins vi­ ■ß stund ■egar gestur gekk Ý h˙s, heldur voru řmsir fyrirbo­ar sem s÷g­u til um gestakomur, t.d. ef svefn sˇtti hart a­ einhverjum ß heimilinu og ef allt Ý einu fannst undarleg lykt s.s. af brennivÝni. Sagt var a­ heg­un heimilisdřranna gŠti veri­ fyrirbo­i gesta. Ef hundar sneru sÚr liggjandi a­ ba­stofuhur­inni og l÷g­u trřni­ ß hŠgri fˇt var hinn ˇkomni gestur vanda­ur, en ß vinstri fˇt vŠri gesturinn sÝ­ri. Sneru hundar skottinu til dyra var von ß ˇ■okka.

Ef fluga, svok÷llu­ gestafluga, ßsˇtti einn heimilismann umfram annan ßtti hann von ß gesti og ef su­i­ Ý katlinum var ˇvenju hßtt vi­ kaffihitunina var einnig gesta von. Sagt var a­ hverjum manni fylgdi fyrirbŠri sem jafnan fˇr ß undan einstaklingnum og ger­i vart vi­ sig. Ůa­ gßtu veri­ skottur e­a mˇrar sem ■ˇttu jafnan illar fylgjur, en einnig voru a­rar og meinlausari fylgjur sem sumir gßtu sÚ­ og ■egar ■Šr ger­u vart vi­ sig var hŠgt a­ segja fyrir um hver var a­ koma. Yr­i slÝkra fyrirbo­a vart ■ˇtti betra a­ sˇpa gˇlf og vera vi­ ÷llu b˙inn.

Gestakoma

Ef gest bar a­ gar­i Ý bj÷rtu var venja a­ hann ber­i ß bŠjar■ili­ (bŠjardyr) ■remur h÷ggum. KŠmi enginn til dyra var bari­ ÷­ru og ■ri­ja sinni. Oft heyr­ist illa inn Ý torfbŠi vegna langra ganga og s÷kum ■ess hve ˇhljˇ­bŠrir ■eir voru. Jafnframt gat hljˇ­i­ Ý rokkum og ÷­rum verkfŠrum yfirgnŠft ÷nnur hljˇ­. ËhŠtt var tali­ a­ fara til dyra ef h÷ggin voru ■rj˙, en varasamt ef ■au voru eitt e­a tv÷ ■vÝ ■annig b÷r­u draugar og ˇvŠttir a­ dyrum. Eftir r÷kkur tÝ­ka­ist nor­anlands a­águ­a ß glugga, ■.e. a­ gera vart vi­ sig ß glugga ba­stofunnar me­ ■vÝ a­ segja ähÚr sÚ gu­ô. Oftast var heilsast me­ kossi og voru kve­jurnar oft ß ■ennan veg äSŠll/sŠl vertuô.

VŠru komu- og heimama­ur kunningar var heilsast me­ kossi og handabandi og kve­junni äSŠll og blessa­urô. Jˇnas skefur ekkert utan af smßatri­um Ý umfj÷llun sinni og segir: äStundum tˇku menn ■ß ofan h˙funa e­a h÷fu­fati­ me­ vinstri hendi, k÷stu­u hßrinu frß enni sÚr me­ dßlitlu vi­brag­i me­ h÷f­inu og kysstust svo.ô[1]

Er gestur gekk inn e­a var leiddur inn Ý ba­stofu heilsa­i hann ÷llu heimilisfˇlkinu me­ kossi, ■ß var honum bo­i­ til sŠtis og fram voru bornar veitingar, matur, drykkur (t.d. sřrublanda, borin fram Ý bl÷nduk÷nnu, sjß me­fylgjandi mynd) og kaffi. Venja var a­ signa sig fyrir matinn: äGu­laun matinn / gefi­ mÚr Ý gu­sfri­i matinnô og svara­ äGu­ blessi ■igô. A­ leifa mat ■ˇtti kurteisi, enda sřndi ■a­ a­ vel haf­i veri­ skammta­ og var ■a­ kalla­ur gestasi­ur. Ůß var ■akka­ fyrir sig.

Kve­justund

Ůegar gestur fˇr a­ sřna ß sÚr fararsni­ var venja a­ bˇndi fylgdi honum til dyra, sumsta­ar var s˙ tr˙ a­ ef gestur gengi einn ˙t fŠri hann me­ viti­ ˙r bŠnum. Gestur kvaddi alla me­ kossi, h˙sfreyju me­ tveimur, annan sem kve­ju og hinn fyrir velgj÷r­irnar. Ef menn ■÷kku­u h˙sbˇnda fyrir kaffi­ ß undan h˙sfreyjunni ßtti hann a­ fˇ­ra fyrir hana lamb nŠsta vetur. Kve­jurnar voru řmist: äVertu n˙ blessa­ur og sŠll / feginn vildi Úg eiga ■ig a­ô og svara­ äGu­ veri me­ ■Úr / Vertu sŠll / far­u velô.áá

Inga KatrÝn D. Magn˙sdˇttir


GlaumbŠr á| á561 VarmahlÝ­á | áSÝmi 453 6173 á| ábyggdasafn@skagafjordur.is