Mark Watsons minnst Ý GlaumbŠ

═ tilefni af afmŠli skoska a­alsmannsins Mark Watson nk. fimmtudag stendur Bygg­asafn Skagfir­inga fyrir dagskrß Ý GlaumbŠ. Watson var mikill ═slandsvinur og er honum margt a­ ■akka, ■ar me­ tali­ rausnarleg peningagj÷f til vi­ger­a ß gamla torfbŠnum Ý GlaumbŠ ßri­ 1938 sem ßtti sinn ■ßtt Ý a­ bŠrinn er enn var­veittur.

Watson hefur jafnframt veri­ titla­ur bjargvŠttur Ýslenska fjßrhundakynsins og er afmŠlisdagur hans 18. j˙lÝ Dagur Ýslenska fjßrhundsins. Af ■vÝ tilefni Štla Ýslenskir fjßrhundar Štla a­ heimsŠkja safni­ ß fimmtudag. Hundarnir eru lj˙fir og spakir og ˇhŠtt er a­ klappa ■eim me­ leyfi eigenda. Ůß ver­ur ungum gestum bo­i­ ß bak ß hestum frß Sy­raľ Sk÷r­ugili.

äBlessu­ gˇ­a, far­u me­ hann Ý GlaumbŠô

Watson fŠddist 18. j˙lÝ 1906 og lÚst ßri­ 1979. Hann kom af au­ugu fˇlki en fj÷lskylda hans ßtti b˙gar­ Ýá Skotlandi, sumarb˙sta­ Ý AusturrÝki og bjˇ glŠsilega Ý Lund˙num. Sjßlfur var hann Ý utanrÝkis■jˇnustu Bretlands ß yngri ßrum sÝnum og fer­a­ist vÝ­a um heiminn.

Mark Watson kom hinga­ til lands fyrst sumari­ 1937 og tˇk ■egar ßstfˇstri vi­ landi­. ═ endurminningum Ínnu S. Snorradˇttur lei­s÷gumanni Watson sumari­ 1938, gefnar ˙t af Bygg­asafni Skagfir­inga (1989) lřsir h˙n fer­al÷gum sÝnum me­ Watson um Skagafj÷r­, en fer­in hˇfst ß bj÷rtum og sˇlrÝkum degi:

äVi­ ˇkum upp ˙r hßdegi frß Akureyri og haf­i Kristjßn Kristjßnsson ß B.S.A. leigt okkur sinn besta bÝl og eftirlŠtisbÝlstjˇra. Ůetta var sˇlbjartur dagur, hlřr og fallegur. Ekki bar neitt ásÚrstakt til tÝ­inda ß lei­inni, en a­ sjßlfs÷g­u var staldra­ vi­ ß VÝ­imřri og kirkjan sko­u­. Ůa­ leyndi sÚr ekki a­ Mark Watson var yfir sig hrifinn af g÷mlu kirkjunni, sem hann haf­i ■ˇ sÚ­ ßri­ ß­ur. SÝ­la dags komum vi­ til Sau­ßrkrˇks og gistum ß Hˇtel Tindastˇli. Kv÷ldi­ ß Sau­ßrkrˇki var undurfagurt og ■essir erlendu gestir nutu ■ess a­ ganga me­fram sjˇnum og horfa ß Skagafj÷r­inn ba­a­an kv÷ldsˇl. Ůß bŠttust nokkur or­ Ý enskufor­a fylgdarmanns, lřsingaror­, flest ÷ll til a­ dßsama fegur­ nßtt˙runnar.

┴ Sau­ßrkrˇki ßtti Úg skˇlasystur ˙r M.A., Sigurbj÷rgu Gu­mundsdˇttur og var ßkve­in Ý a­ lÝta til hennar ß­ur en vi­ fŠrum a­ sofa og sag­i ■eim fÚl÷gum frß ■vÝ. Haf­i Úg Ý huga a­ fß frÚttir hjß heimafˇlki, hvort ekki vŠri einhver sta­ur Ý grenndinniá sem gaman vŠri a­ sřna ■essum erlendu gestum ß lei­ heim til Akureyrar nŠsta dag. MÚr var fjarska vel teki­ ß heimili Sigurbjargar, og er Úg spur­i f÷­ur hennar hvort hann gŠti bent mÚr ß einhvern sÚrkennilegan e­a ßhugaver­an sta­ til a­ sřna ■essum m÷nnum og sag­i honum a­ Mark Watson hef­i mikinn ßhuga ß fornminjum hverskonar, svara­i hann a­ brag­i: äBlessu­ gˇ­a, far­u me­ hann Ý GlaumbŠô.

Ma­ur ■essi var Gu­mundur Sveinsson, fulltr˙i hjß KaupfÚlagi Skagfir­inga, ■egar ■etta var. ╔g er honumá ■akklßt enn Ý dag fyrir ßbendinguna, ená aldrei datt mÚr Ý hug a­ ■essi stutta heimsˇkn Štti eftir a­ hafa jafn afdrifarÝk ßhrif og raun var­ ß. Gu­mundur lřsti fyrir mÚr hvar fara Štti ˙t af veginum til ■ess a­ komast ni­ur a­ GlaumbŠ, og Úg kvaddi gl÷­ og hlakka­i til morgundagsins.

NŠsta morgun komst Úg Ý kynni vi­ hafragraut, ■ykkari og meiri um sig en Úg haf­i ß­ur kynnst! SÝ­ar Ý lÝfinu ßttum vi­ Mark vinur minn oft eftir a­ brosa ■egar ■etta var rifja­ upp. Ůegar Úg var b˙in me­ mjˇlkina allt Ý kringum grautarfjalli­, og ■eir fÚlagar áh÷f­u loki­ snŠ­ingi og fararstjˇri sat enn me­ skelfingarsvip yfir diski sÝnum, segir Mark: äEat your porridgeô (Bor­a­u grautinn ■inn). Ůß var­ áÚg áa­ ájßta áa­ ámÚr vŠri ■a­ um megn. äSkipa­i Úg ■Úr a­ Úta grautinn?ô spur­i hann eitt sinn, og vi­ hlˇgum dßtt a­ ■essu, en Úg skamma­ist mÝn alltaf svolÝti­ fyrir a­ hafa veri­ svo vandlßt ß grautinn.

Ůa­ sem ger­ist nŠsta dag lÝ­ur mÚr seint ˙r minni. ╔g haf­i sagt bÝlstjˇranum okkar a­ beygja ˙t af ■jˇ­veginum ■egar vi­ kŠmum ß mˇts vi­ GlaumbŠ, ßn ■ess a­ hafa til ■ess nokkra heimild e­a segja frß ■vÝ, hva­ til stˇ­. äHver hefur be­i­ um a­ hÚr sÚ beygt ˙t af ■jˇ­veginumô? spur­i Mark, ■egar bÝlstjˇrinn okkar breytti um stefnu. Ůß greip lei­s÷gu-ma­ur til einnar af fßum setningum, sem tiltŠkar voru: äJust wait and seeô (BÝ­i­ bara og sjßi­), og vona­i a­ ■a­ dyg­i. En ekki var gesturinn ßnŠg­ur me­ ■etta tiltŠki og kva­st hafa Štlast til a­ fari­ vŠri beinustu lei­ til Akureyrar.

Vi­ sßtum hljˇ­ fßeinar mÝn˙tur, en svo var eki­ Ý hla­ ß GlaumbŠ. Ůarna stˇ­ ■essi merki burstabŠr, fallegur Ý sumarsˇlinni og vir­ulegur, ■rßtt fyrir fßtŠklegt ˙tlit og t÷luver­a hr÷rnun. En grasi­ ß ■÷kunum var grŠnt og samhli­a stafnar bl÷stu vi­ augum. Er skemmst frß a­ segja a­ ■arna ur­u kŠrleikar vi­ fyrstu sřn.Mark Watson hvarf inn Ý bŠinn, kom a­ v÷rmu spori aftur ˙t til okkar og sag­i ˇ­amßla, a­ vi­skyldum halda fer­inni ßfram til Akureyrar, ■vÝ a­ hann Štla­i a­ dvelja hÚr ■a­ sem eftir vŠri dags og reyna a­ fß gistingu nŠstu nˇtt. A­ svo mŠltu hvarf hann aftur inn Ý bŠinn. Bo Nisbeth sem ■ekkti hann betur en Úg tˇk mig afsÝ­is og sag­i a­ vi­ skyldum fara Ý g÷ngufer­, hann myndi jafna sig. Og ■a­ gekk eftir. Ůegar vi­ komum aftur ˙r langri g÷ngu, stˇ­ vinur okkar ß hla­inu,á fßor­ur en tilb˙inn til a­ halda f÷rinni ßfram til Akureyrar.

Sagan gŠti enda­ hÚr, en ■a­ sem ß eftir fylgdi er ■ˇ kjarninn. Mark Watson vildi kaupa GlaumbŠ og haf­i ßform um a­ endurreisa hann Ý upprunalegri mynd og gera a­ safni. Ůetta sag­i hann mÚr l÷ngu sÝ­ar. Ůegar til ßtti a­ taka var bŠrinn ekki falur. NŠst gerist ■a­ a­ ■egar hann er kominn heim til Bretlands sÝ­sumars, ßkve­ur hann a­ senda tv÷hundru­ sterlingspund til ═slands, svo a­ hefja megi vi­ger­ir ß GlaumbŠ. Ůetta var miki­ fÚ ßri­ 1938, og Úg held, a­ ekki ver­i um ■a­ deilt, a­ gj÷fin frß Mark Watson skipti sk÷pum, hva­ var­ar ÷rl÷g gamla bŠjarins, sem n˙ er me­al fallegustu minjasafna landsins. Hann Štla­i a­ koma sumari­ eftir og fylgjast me­ framkvŠmdum, en ■ß voru styrjaldarblikur ß lofti og ekki var­ ˙r ■eirri fer­.

Ůa­ gladdi hann til Šviloka a­ fylgjast me­ ■vÝ, hvernig mßl ■rˇu­ust Ý GlaumbŠ. Hann kom ■ar nokkrum sinnum og haf­i or­ ß hve vel hef­i tekist tilô. (Anna S. Snorradˇttir, 1989, bls. 11-15).

Mikill dřravinur

H÷f­ingsskap sinn sřndi Mark Watson ß margvÝslegan hßtt m.a. me­ ■vÝ a­ gefa ■jˇ­inni fyrsta dřraspÝtala landsins me­ ÷llum b˙na­i. SpÝtalinn er Ý VÝ­idal skammt frß h÷fu­borginni og ber nafn gefandans. Ůjˇ­minjasafni okkar gaf hann m.a. ß anna­ hundra­ vatnslitamynda eftir W.G. Collingwood, breskan mßlara, sem fer­a­ist um landi­ Ý lok sÝ­ustu aldar. Ekki mß gleyma a­ nefna hi­ stˇrmerka bˇkasafn, sem hann arfleiddi Landsbˇkasafn a­, en hann haf­i um langan aldur safna­ bˇkum um ═sland og FŠreyjar, auglřst vÝ­a um heim eftir sjaldgŠfum bˇkum og ekkert til spara­.

Mark Watson var mikill dřravinur og til marks um ■a­ er dřraspÝtalinn fyrrnefndi. Hann kynnti sÚr nßi­ Ýslenska hundastofninn og skrifa­i bˇk um ■a­ efni. Bˇkin heitir ß ensku äTHE ICELAND DOG 874-1956ô og undirtitill: äA Research on the Iceland Dogô og kom ˙t ßri­ 1956, en ■ß var h÷fundurinn b˙settur Ý Nicasio Ý KalifornÝu. Einnig samdi hann bˇkina äHUNDURINN MINNô um me­fer­ og uppeldi hunda, sem gefin var ˙t hÚr ß landi Ý ■ř­ingu Halldˇrs Ůorsteinssonar. ┴hugi hans ß Ýslenska hundinum hÚlst Švilangt og enginn vafi er ß ■vÝ a­ var­veisla Ýslenska hundastofnsins er a­ miklu leyti honum a­ ■akka.

Veri­ velkomin Ý GlaumbŠ nŠstkomandi fimmtudag frß kl. 16-18.

á

Heimild: Anna S. Snorradˇttir. (1989). Mark Watson og GlaumbŠr. Smßrit Bygg­asafns Skagfir­inga (VI). http://www.glaumbaer.is/static/files/Skjol/vi-mark-watson-og-glaumbaer.pdfá á

á

á


GlaumbŠr á| á561 VarmahlÝ­á | áSÝmi 453 6173 á| ábyggdasafn@skagafjordur.is