Blˇ­ug lŠkning?

Blˇ­t÷kubÝldur (BSk-378) frß Sigf˙si PÚturssyni (1830-1922) frß Eyhildarholti

Hefur ■˙ velt ■vÝ fyrir ■Úr hvernig fˇlk brßst vi­ ■egar veikindi og slys bar a­ gar­i fyrr ß ÷ldum? LŠknisfrŠ­i hefur fleygt fram sÝ­ustu ßratugi og n˙ finnst okkur sjßlfsagt a­ hafa a­gang a­ lŠkni Ý nßgrenninu ■egar eitthva­ bjßtar ß, en fram ß sÝ­ari hluta 19áaldar voru sj÷ lŠknisembŠtti ß ═slandi, auk landlŠknis. Fyrir ■ann tÝma ■urftu flestir a­ rei­a sig ß eigi­ hugvit, al■ř­uvisku og h˙srß­, sjßlfmennta­a menn og äskottulŠknaô til a­ bjarga lÝfi og limum. Jˇnas Jˇnasson frß Hrafnagili fjallar um heilsufar og lŠkningar Ý bˇkinni ═slenskir ■jˇ­hŠttir (1934) og er ■ar a­ finna margt skondi­ og skrÝti­.

Anna­ af tvennu ■ˇtti gott til a­ breg­ast vi­ sn÷ggum veikindum; a­ taka blˇ­ e­a a­ lßta sj˙klinginn svitna duglega. Blˇ­t÷kumenn var vÝ­a a­ finna, en or­stÝr ■eirra vir­ist hafa veri­ afar misjafn. T÷ldu sumir a­ blˇ­taka vŠri allra meina bˇt, en hvar blˇ­i­ var teki­ fˇr eftir ■eim sj˙kdˇmi sem vi­ ßtti hverju sinni: ävi­ augnveiki var teki­ blˇ­ ˙r augnkrˇkunum, ß enninu vi­ h÷fu­verk, neftotunni vi­ h÷fu­■yngslum, innan ß skˇleistinum vi­ křlum og bˇlgu Ý andliti, hjß naflanum til ■ess a­ koma lagi ß innyflin o.s.frvô (bls. 313).

Alls voru blˇ­t÷kusta­ir 53. Vi­ sumum sj˙kdˇmum ■urfti a­ taka blˇ­ ß hverju tungli, en jafnframt ß rÚttum d÷gum; eldra fˇlki ß minnkandi tungli og ungu fˇlki me­ vaxandi tungli. Ekki mßtti taka blˇ­ vi­ h÷fu­veiki er tungl gekk Ý hr˙tsmerki e­a vi­ fˇtaveiki er ■a­ gekk Ý fiskamerki. äEf blˇ­i­ gaus mj÷g ßkaft ˙r beninni, tr˙­i fˇlk ■vÝ, a­ feykilegur vindur vŠri Ý blˇ­inu, og vŠri lÝfsnau­synlegt heilsunnar vegna a­ hleypa honum ˙t.

Stundum villtust ■essir blˇ­t÷kumenn ß slagŠ­ar og ur­u ■annig m÷nnum a­ aldurtilaô (bls. 315). Ekki batna­i ßstandi­ ■egar tveir e­a fleiri blˇ­t÷kumenn hittust vi­ sama sj˙krabe­i­, en ■ß ■ˇtti allt vitlaust hjß hinum og ■urfti a­ lßta blŠ­a ß ÷­rum st÷­um og meira. äUr­u margir a­ aumingjum fyrir ■essar a­ger­ir ■eirraô (bls. 314). Vi­ a­ger­ir sem ■essar voru stundum nota­ir blˇ­bÝldar e­a blˇ­t÷kubÝldar, bŠ­i ß menn og skepnur. ┴ Bygg­asafni Skagfir­inga, Ý GlaumbŠ, mß finna slÝk verkfŠri, en miki­ getum vi­ veri­ fegin a­ ■au hafi lagst ˙r notkun.

Heimildir:
Jˇnas Jˇnasson, ═slenskir ■jˇ­hŠttir (1934) (Einar Ëlafur Sveinsson bjˇ til prentunar). Bˇka˙tgßfan Opna, ReykjavÝk.
EmbŠtti LandlŠknis. Sagan, sˇtt af https://www.landlaeknir.is/um-embaettid/saga/

/IKM


GlaumbŠr á| á551 Sau­ßrkrˇkur á| áSÝmi 453 6173 á| ábyggdasafn@skagafjordur.is